|
| |
| |
|
Ansættelseskontrakt
Når du ansætter en udenlandsk medarbejder i din virksomhed, er det en god idé at få ansættelseskontrakten oversat til et sprog arbejdstageren er fortrolig med, så der ikke opstår misforståelser og tvivl om, hvad der står i kontrakten. Dette er ikke et krav, men kan være en hjælp for både dig og din nye medarbejder. Du kan eventuelt få oversat kontrakten ved at kontakte Translatørforeningen. Nogle arbejdsgiverorganisationer har også oversatte kontrakter, som du kan benytte dig af.
Din nye medarbejder har krav på en ansættelseskontrakt, hvis ansættelsesforholdet varer mindst en måned, samt hvis han/hun arbejder mere end 8 timer i gennemsnit om ugen. Din nye medarbejder skal have den senest en måned efter ansættelsen.
Din ansættelseskontrakt skal indeholde:
- Medarbejderens navn og adresse
- Arbejdsgiverens navn og adresse
- Adressen på arbejdspladsen
- Beskrivelse af arbejdet eller angivelse af arbejdstagerens stillingsbetegnelse, titel, rang eller jobkategori.
- Ansættelsesforholdets begyndelsestidspunkt
- Forventet varighed af ansættelsen
- Ferie – beskrevet hvorvidt ansættelsen er med betalt ferie
- Opsigelsesregler – arbejdsgiverens og arbejdstagerens opsigelsesvarsler
- Løn, tillæg og andre former for løn som f.eks. pension
- Hvornår lønudbetaling finder sted
- Arbejdstid – bestemmelse om normal daglig eller ugentlig arbejdstid
- Overarbejde – bestemmelse om din medarbejder har pligt til at tage overarbejde og hvor meget overarbejde han/hun har pligt til at tage, samt afviklingen af dette overarbejde
- Angivelse af evt. kollektive overenskomster, som regulerer ansættelsesforholdet samt overenskomsternes parter
- Specielle forudsætninger og forhold for ansættelse skal fremgå direkte af ansættelseskontrakten for senere at kunne påberåbes.
Yderligere bestemmelser, som kontakten typisk kan indeholde:
- Prøvetid og opsigelsesvarsel indenfor prøvetiden
- Stillingtagen til situationer ved længerevarende sygdom
- Stillingtagen til, hvorvidt arbejdstageren må have bibeskæftigelse
- Kunde- og konkurrenceklausul, når der er tale om en arbejdstager i en betroet stilling
- Individuelle bestemmelser om rettigheder/forpligtelser i det konkrete ansættelsesforhold
- Arbejdsgiverens regler om arbejdstøj / arbejdskulturen på arbejdspladsen.
Læs mere under www.workinfo.dk
|
|
|
Siden er sidst opdateret den 19-03-2012 |
|
|
|
|
|
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |