Sundhedsordning
Offentlig sygesikring i Danmark
I Danmark har man en offentlig sygesikring, hvilket betyder, at som udgangspunkt har alle, som er medlem af gruppe 1, ret til gratis behandling hos lægen og på sygehuset.
Læs mere borger.dk
Man kan vælge mellem to sygesikringsgrupper, nemlig Gruppe 1, hvor man er tilmeldt en bestemt praktiserende læge. Hvis du er i gruppe 1, skal du have henvisning fra din læge til behandling hos speciallæge, dog kræves der ikke henvisning til øre- og øjenlæge, tandlæge og kiropraktor.
Behandling hos speciallæge er gratis.
Forsikrede i Gruppe 2 har frit læge- og speciallægevalg, men i denne gruppe skal de forsikrede betale en del af omkostningerne selv.
Sygehusbehandling for gruppe 2 er som for gruppe 1 gratis.
Alle, som tilmeldes i Folkeregistret, får tilsendt et sundhedskort. Kortet er dokumentation for, at man har ret til ydelser fra sygesikringen. Kortet skal derfor altid medbringes, når du skal have behandling og det anbefales i øvrigt, at du altid har det på dig, da du skal bruge det i forhold til kontakt til læger, hospitaler og tandlæge.
For at tilmelde sig i Folkeregistret skal man henvende sig personligt til Borgerservice (se adresser nedenfor) og medbringe:
- Opholds- / EU-registreringsbevis
- Pas eller personlig legitimation med foto
- Evt. vielsesattest og børns dåbs- / fødselsattester
I forbindelse med tilmeldingen i Folkeregisteret skal man vælge læge, hvis man er i gruppe 1. Valg af læge foregår på Borgerservice:
Her finder du Borgerservice i kommunerne:
Ringkøbing-Skjern
Du vil ca. 14 dage efter tilmeldingen modtage det gule sundhedskort. Kortet har oplysninger om dit navn, adresse og cpr-nummer samt navn og adresse på din praktiserende læge, hvis du er i gruppe 1.
Du kan endvidere bruge dit gule sygesikringskort til at låne bøger på biblioteket gratis.
Du kan hos Borgerservice spørge om muligheden for at få det blå EU-sygesikringskort, hvis du har behov for det.
For grænsependlere gælder specielle regler. Læs mere derom på www.pendlerinfo.org
|